Mennesker oplever naturen forskelligt og har forskellig tilgang til fordybelse. Men alle mennesker vil sandsynligvis opleve, at det at være i naturen, enten på en enkelt vandretur eller over flere dage, vil skabe en forandring i den tilstand de befandt sig i, før de begav sig ud.
I de seneste år er natur kommet på recept. Naturens mange positive indvirkninger på mennesker er blevet videnskabeligt dokumenteret. Effekten kan være en spontan glæde, reduktion af stress, vitalitet og forøget energi.
Mange er blevet bevidste om behovet for at vende tilbage til den oprindelige kontakt med naturen og dermed også kontakten til sig selv.
Naturterapi og stilhedsvanding henvender sig til en bred gruppe af mennesker, både mennesker som længes efter mere ro og fordybelse og mennesker, som søger hjælp til en større grad af forståelse i forhold til de problemstillinger, de står i.